Konstantinopel, 23. Juni 1914.
Forholdet mellem Grækenland og Tyrkiet.
[Refererer til] Ges. Nr. 28 af 20. Juni 1914.
Jeg har nu modtaget den i min sidste Indberetning om Forholdet mellem Grækenland og Tyrkiet bebudede Rapport fra den danske Konsul i Smyrna vedrørende Urolighederne i Vilayetet Aidin. Konsulen beretter bl. a.:
For 3 Maaneder siden foretog Smyrnas Generalguvernør - vistnok efter Ordre fra Regeringen - en Inspektionsrejse i Smaabyerne ved Provinsens Kyst. Det synes som om Guvernøren paa sin Rejse underhaanden har raadet de lokale Embedsmænd til at tvinge den græske Befolkning til at rømme de paagældende Byer. Noget lignende siges at have fundet Sted i andre Kystprovinser.
Grunden til de paagældende Skridt var den, at saalænge Grækerne er i besiddelse af Chios og Mytilene, er den beslægtede Befolkning i Kystegnene en Fare for Riget.
Som en Følge af denne Anskuelse og de underhaanden givne Raad begyndte en alvorlig Boycott-bevægelse. Da den ikke fik Grækerne til at udvandre, begyndte man at gribe til andre Forholdsregler. Paa et Tidspunkt ankom en del muhammedanske Flygtninge fra Trakien og Makedonien. Myndighederne udstedte saa en Bekendtgørelse, ifølge hvilken de Grækere, der var ottomanske Undersaatter, skulde overlade hvert 3dje Værelse til de tyrkiske Flygtninge.
Da Grækerne ikke vilde leve under Tag med Muselmændene, begyndte Emigrationen først at antage større Dimensioner. Det hurtige Opbrud tvang Grækerne til at sælge Huse og Ejendele til meget smaa Priser - alene fordi der ikke er mange Penge mellem Hænderne paa den stedlige Bondebefolkning.
Paa det Tidspunkt begyndte de egentlige Uroligheder, først i Adramyt, overfor Mytilenes nordlige Del. Truslerne gik over til Voldsgerninger, og grebne af panisk Rædsel flygtede Mængder af Grækere til Mytilene.
Urolighederne forplantede sig til Kelmer, Kilissekeuy, Kinick, Pergamos og Soma. Bevæbnede "Bashibozukker" angreb den græske Befolkning, voldtog de græske Kvinder, dræbte børnene osv. Tilsidst forgreb Banderne sig ogsaa paa ikke ottomanske Undersaatter.
Fra Pergamos drog Banderne til Dikili, plyndrende og røvende, og herfra delte de sig og tog dels til Menemen, dels til Phocea. I den førstnævnte Egn plyndredes saaledes Landsbyerne Ali-Agha og Gerenkieuy. Et andet Sted, i Serekieuy, satte Befolkningen sig til Modværge. De kæmpede fra 81/2 Aften til Kl. 1 Nat, men da de saa ikke havde mere Ammunition, blev de fleste dræbt efter en sidste heltemodig Kamp.
Banderne turde ikke angribe Menemen (der har 20000 Indbyggere) og nøjedes med at skyde de Folk, der havde vovet sig udenfor Byen. Grækerne besluttede dog alligevel at sende deres Kvinder og Børn væk, og den 13 ds. tog 700 Kvinder og 400 Børn til Jernbanestationen, for at begive sig til Smyrna. Myndighederne forbød imidlertid Billetsalg og lod Togene passere uden at standse.
Saa vendte Flygtningene om. Faa Mil længere fremme drev Bashibozukkerne Kvæget fra Landsbyen Ouloujak og beordrede Indbyggerne til at emigrere. Men ogsaa denne Gang gav Valien Jernbanetogene Ordre til at køre forbi uden at tage Flygtningene med. I to Dage og Nætter opholdt Flygtningene sig omkring Jernbanestationen - vende tilbage turde de ikke. - - - - -
Nu slutter Konsulen foreløbig sin Rapport. Men han bebuder en snarlig Fortsættelse.
Samtidig meddeles i et Telegram af i Gaar fra Smyrna til "Tanin", at en Bande paa 8000 til 10000 Røvere fortsætter deres Voldshandlinger i Vilayetet, men at Regeringen har taget Forholdsregler, der utvivlsomt vil bringe Orden tilveje.
Imidlertid har alle de herværende Ambassader modtaget den tyrkiske Regerings Indbydelse til at sende Repræsentanter til Lilleasien, der paa Stedet skal overtyde sig om at de græske Beretninger er overdrevne. Disse Repræsentanter er den 21ds. afrejste til Smyrna.
Der er, saa vidt jeg ved, endnu ikke kommet noget Svar fra Athen paa den tyrkiske Regerings Note af 19ds., men det forlyder, at Situationen nu er mindre alvorlig, og at Krigsfaren foreløbig er afvendt.
Det her udkommende Blad "Stamboul", der staar den franske Ambassade nær, vil i Dag vide at den franske Regering har foreslaaet Dannelsen af en Kommission, der skal undersøge og ordne de svævende Stridsspørgsmaal mellem Tyrkiet og Grækenland, og især Emigrationsspørgsmaalet, og Bladet fremhæver alle de Omstændigheder, der tyder paa, at man er ved at komme til Forstaaelse:
De energiske Forholdsregler, den tyrkiske Indenrigsminister, Talaat Bey tager i Lilleasien, de paa den russiske Ambassadørs Foranledning optagne Forhandlinger med det økumeniske Patriarkat om Genaabningen af de ortodokse Skoler og Kirker, og de Besøg, den tyrkiske Gesandt i Athen har aflagt hos den græske Udenrigsminister.
Den tyrkiske Presse er dog mindre optimistisk; den indrømmer, at Situationen har bedret sig betydeligt, men den tilskriver Bedringen andre Aarsager og hoverer over det formentlige diplomatiske Nederlag, den græske Regering har lidt og det Tilbagetog, den nu maa foretage.
"Le Jeune Turc" af 21ds. mener, at Grunden til, at den græske Regering er blevet mindre agressiv maa søges i den Omstændighed, at man i Frankrig har nægtet at udbetale den 2den Rate af det græske Laan, saalænge Fredens Bevarelse ikke var sikret, og at Grækenlands Forsøg paa at købe Krigsskibe i Amerika er strandede.
Andre tyrkiske Blade erindrer i Dag om, at Tyrkiet ingen Indrømmelser har gjort med hensyn til Øspørgsmaalet, og at Grækenland i Emigrationsspørgsmaalet i Virkeligheden kun har fundet et Paaskud til at true Europa med en Krig.
"Terdjuman Hokikal" hævder, at den tyrkiske Regering udtrykkeligt har nægtet at acceptere Londoner Konferencens Bestemmelse vedrørende Øerne, og at Stormagterne har bifaldet Tyrkiets Holdning ved ikke at tage til Genmæle, og den gør opmærksom paa, at den græske Regerings Forsøg paa at opnaa Garantier fra Stormagterne ogsaa har været frugtesløse.
C. E. Wandel