Konstantinopel, 6. December 1915. 1 Bilag.
Hr. Udenrigsminister,
Det tyrkiske Dagblad "Tasfiri Efkiar", der ofte inspireres af Talaat Bey, og som er en af de ivrigste Talsmænd for den nationalistiske Bevægelse, har fornylig indeholdt en ikke uinteressant Artikel, af hvilken jeg hoslagt har den Ære at fremsende Genpart, om Lovforslaget vedrørende Forpligtelsen for koncessionerede Virksomheder og lignende Selskaber til udelukkende at bruge det tyrkiske Sprog i deres Administration.
Artiklens to Hovedsynspunkter - at der findes Tyrkere, som er i Stand til at lede de forskellige betydningsfulde tekniske og trafikale Virksomheder, hvorom der i første Række er Tale, og at den udenlandske Kapital stadig vil søge til Tyrkiet, selv under den Forudsætning, at de Foretagender, hvori Kapitalen anbringes, uden betryggende Kontrol er under tyrkisk Ledelse - er imidlertid uden Tvivl ganske Fejlagtige.
Naar man i Tyrkiet stadig har maattet tage sin Tilflugt til udenlandske Administratorer og til udenlandske Teknikere, skyldes det selvfølgelig ikke, som Artiklen ønsker at give det Udseende af, at Brugen af et fremmed (det franske) Sprog har stænget Tyrkerne ude, men ganske simpelt, at man ikke i den tyrkiske Befolkning har fundet teknisk uddannede Personer til at beklæde selv Mellemstabsposterne i Jernbane- Sporvejs-, Kajselskaberne etc. etc. Jeg behøver kun at nævne et Par Eksempler for at vise, hvordan Forholdene er.
Da jeg forleden talte med en til den tyske Ambassade knyttet Herre om Forholdene indenfor det tyrkiske Telegrafvæsens Afdeling for traadløs Telegrafi (der for Tiden er under militær Ledelse), sagde han, at der til Tjeneste ved den traadløse Telegrafi udelukkende anvendtes Tyskere. "Skulde vi lægge den Tjeneste i Tyrkeres Hænder, kunde vi være sikre paa, at efter 14 Dages Forløb vilde det hele være uden nogensomhelst Værdi."
Da Tyrkerne rekvirerede den danske Bjergningsdamper "Danmark", kunde de ikke finde en tyrkisk Maskinmester, der var i Stand til at betjene Maskinerne, og Skibet kom ikke til at afgaa før det havde faaet en tysk Maskinmester og en tysk Kaptajn.
Et herværende tyrkisk Dampskibsselskab, der for Tiden sorterer under Militæret, har til tyrkisk Leder faaet en Kavalleriofficer og til Maskininspektør en Kedelsmed.
Under saadanne Forhold vil Hr. Udenrigsministeren forstaa, at "Tasfiri Efkiar"s anden Forudsætning, at den europæiske Kapital vil søge til Tyrkiet, selv om den ikke har Indflydelse paa Ledelsen af de Foretagender, hvori den bindes, er uholdbar.
De forskellige omtalte Virksomheder er blevet underrettede om at forberede sig paa, at det nye Regime skal træde i Kraft fra det nye tyrkiske Finansaars Begyndelse (Marts 1916).
Med den mest udmærkede Højagtelse forbliver jeg, Hr. Minister, Deres ærbødigste
[Wandel]
[Bilag:]
Bilag til Ges. Nr. CLXXXVIII [188] af 6. December 1915. Oversættelse af en Artikkel i det tyrkiske Dagblad "Tasfiri Efkiar" for den 12. November 1915.
Mod den nationale Udvikling.
Vi hilser med den største Tilfredshed, at Statsraadet er ved nærmere at overveje det af Trafikministeriet udarbejdede Lovforslag, der fastslaar Benyttelsen af det tyrkiske Sprog med Udelukkelse af alle andre Sprog i alle Administrationsgrene i Selskaber og koncessionerede Virksomheder som Jernbanerne, Sporvejene, Vandværkerne o.a., som har direkte Forbindelse med de statslige Forvaltningsomraader. Hermed har man taget et af de allervigtigste Skridt henimod den nationale Udvikling, som vi her i Bladet har talt om saa mange Gange. Thi det tyrkiske Sprog er Grundlaget for hele vor nationale Udvikling. Vi fører for Øjeblikket en Eksistenskrig og det første Resultat af denne sejrrige Krig bør være, at det fastslaas, at det tyrkiske Sprog er eneherskende i Tyrkiet.
Det drejer sig ikke alene om 5 Selskaber, men om betydelig flere Virksomheder, hvor indførelsen af det tyrkiske Sprog vil betyde det, at man giver deres økonomiske Værd en national karakter. Der er ganske vist kortsynede Personer, som tror, at vi ikke selv vil være i Stand til at lede saadanne Virksomheder, men disse Skeptikere tager ikke i Betragtning, at der hidtil ikke har været Lejlighed for Tyrkere og Muselmænd til at vise deres Evner i den Art Tjeneste, fordi Benyttelsen af de fremmede Sprog lukkede Muhammedanerne ude fra Selskaberne. Men kan vi stadig være ligegyldige overfor Virksomheder som Kajselskabet, Jernbanerne, Tunnel'en, Vandværkerne o.s.v., der omfatter en saa stor Del af Offentlighedens Interesse? Handlede vi saaledes optraadte vi som Fremmede i vort eget Land.
Derfor er det saa vigtigt, at alle Selskaber i Tyrkiet bruger udelukkende det tyrkiske Sprog. Det er nødvendigt politisk, økonomisk, socialt og kulturelt. Hvis man et Øjeblik fæstner sin Opmærksomhed paa den Holdning, de Fremmede, som vi til Dato har givet alle vore Koncessioner, indtog til fornylig, saa forstaar man tilfulde Forskellen paa Fortiden og Fremtiden. De Fremmede kan ogsaa i Fremtiden stifte saadanne Selskaber i Tyrkiet og sætte deres Kapitaler i dem, men derefter maa de kun beskæftige sig med at hæve deres Penge eller deres Udbytte - uden at forfølge noget andet Maal. Vi har hidtil manglet Pengene, og de Fremmede, der anbragte deres Kapitaler i forskellige Foretagender i Rigets forskellige Egne, søgte derved at opnaa Realisationen af deres Ønsker om lidt efter lidt at okkupere de paagældende Egne. Nu udgyder vi vort Blod og frigør os derved for dette fremmede Tyranni, der knugede os overalt. Det var en utaalelig Mare.
Men Stillingen bliver først normal, naar vi faar dem fjernet helt. Indførelsen af det tyrkiske Sprog i alle Selskabernes Administrationer er det bedste Tegn paa, at Frigørelsens Epoke er kommet, og det bedste Bevis paa vor endelige Triumf. Det er naturligt, at vi har Brug for fremmed Kapital, ligesom denne sidste har Brug for os. Men Kapitalens Behov efter Udbytte, de fremmedes Lyst til at tjene Penge er stærkere end vor Efterspørgsel efter Kapital. Kapitalen bør ikke have noget med Politik at gøre, kun tjene sine Renter, mens den hos os har været et politisk Redskab i den Grad, at vort eget Sprog er blevet fremmed for vore egne Virksomheder. Derfor er det forelagte Lovforslag saa vigtigt. Forslaget vil blive drøftet i Kamrene og straks efter træde i Kraft. Vi beder Statsraadet fremskynde saa meget som muligt Lovforslagets Behandling.