1915-12-15-DK-001
Dansk :: da de en
Home: www.armenocide.net
Link: http://www.armenocide.net/armenocide/ArmGenDE.nsf/$$AllDocs/1915-12-15-DK-001
Source: DK/RA-UM/Gruppeordnede sager 1909-1945. 139. D. 1, ”Tyrkiet - Indre Forhold”. Pakke 1, til 31 Dec. 1916
Edition: Danish diplomatic sources
Departure of telegram: 12/15/1915
Arrival of telegram: 01/03/1916
Embassy/consular serial number: Nr. 197
Last updated: 03/23/2012


Ministerresident i Konstantinopel (Carl Ellis Wandel) til Udenrigsministeren (Erik Scavenius)

Rapport



Nr. 197
Konstantinopel, 15. December 1915.

Fortrolig.

Hr. Udenrigsminister,

Den 29. Oktober dette Aar blev den herværende apostoliske Delegerede, Monseigneur Dolci [Angelo Maria Dolci], modtaget i Audiens af H. M. Sultanen [Mehmed V/5], hvem han overrakte en pavelig Haandskrivelse, i hvilken den Hellige Fader [Benedict XV/15] talte de forfulgte Armenieres Sag, og han har igaar meddelt den spanske Gesandt [Ambassadør Julian del Arroyo], at han nu fra den tyrkiske Regering har modtaget Svar paa samme.

Til mine andre Kolleger og til alle, der spørger ham derom, siger Monseigneur Dolci imidlertid, at han intet Svar har modtaget, og han har kun sagt Sandheden til den spanske Gesandt, idet han har bedt ham bevare Sagen strengt fortrolig og hemmelig.

Den Hemmelighedsfuldhed og den Maade, Monseigneur Dolci i det hele taget udtaler sig paa, lader mig formode, at den tyrkiske Regerings Svar har været rent formelt, og at det kun har indeholdt de skyldige Høflighedsformer og intet udover de sædvanlige undvigende Forklaringer, man her giver vedrørende Armeniermassakrerne.

Med den mest udmærkede Højagtelse forbliver jeg, Hr. Minister, Deres ærbødigste

[Wandel]



Copyright © 2006-2024 Matthias Bjørnlund: www.armenocide.net A Documentation of the Armenian Genocide in World War I. All rights reserved