Fortrolig.
Hr. Udenrigsminister,
Den pavelige Delegerede [Angelo Maria Dolci] indfandt sig igaar i det herværende spanske Gesandtskab ledsaget af en tysk katolsk Præst, der er ankommet hertil fra det tyrkiske Vilayet Angora i Lilleasien, hvor han har været Vidne til den Behandling, der er overgaaet den derværende armeniske katolske Menighed, og som han forestillede for Gesandten [Julian del Arroyo], hvem de anmodede om i det katolske Spaniens Navn at intervenere i Porten og protestere.
Naar de henvendte sig til det spanske Gesandtskab om Hjælp, sagde de, var det fordi de tyske og østrigske Ambassadører stod i et saadant Forhold til den tyrkiske Regering, at de var nødt til, for ikke at [støde] den, at tage mange Hensyn, saaledes at de ikke godt kunde tage sig energisk af Armeniernes Sag.
Naar man erindrer, at de to nævnte Ambassader repræsenterer henholdsvis 24 og 34 Millioner Katolikker, og at Føreren for den tyske Rigsdags katolske Centrum [Matthias Erzberger] netop i disse Dage befinder sig her i Konstantinopel paa officielt Besøg som den tyrkiske Regerings Gæst, samt at den herværende tyske Ambassadør, Grev Metternich, selv er Katolik, kan man af denne Anmodning slutte, med hvilken Forsigtighed det tyske Diplomati nu optræder i tyrkiet, og i hvor høj Grad det sætter Hensynet til Tysklands politiske Interesser over alle andre Hensyn.
Skønt, som det fremgaar af min Nr. CXIII [113] af 4. September forrige Aar, de 13 af de 16 katolske Menigheder, der fandtes blandt Armenierne i Tyrkiet udenfor Konstantinopel, fuldstændig er forsvundet, uden at man ved, hvad der er blevet af alle de gejstlige Personer, der forestod dem, synes den tyske Rigsdags katolske Centrum ikke at driste sig til at søge at intervenere med nogen Kraft til fordel for sine ulykkelige forfulgte Trosfæller.
Samtidig med at konstatere dette Forhold, skal jeg dog ikke undlade at tilføje, at det er meget muligt, at en eventuel tysk diplomatisk Intervention til fordel for Armenierne selv om den blev foretaget med Energi, ikke vilde formaa at bevæge den tyrkiske Regering til at afstaa fra sit Forehavende, thi de store Anstrængelser, den herværende amerikanske Ambassade, der ikke har de samme Hensyn at tage som den tyske og den østrigske Ambassade, har gjort sig for at redde Armenierne, har, siger den amerikanske Chargé d’Affaires [Phillips] mig, været frugtesløse, og dette har rimeligvis, efter hvad jeg først senere har forstaaet, ogsaa i sin Tid været en af de medvirkende Aarsager til den amerikanske Ambassadørs [Henry Morgenthau] Bortrejse herfra.
Med den mest udmærkede Højagtelse forbliver jeg, Hr. Minister, Deres ærbødigste
[Wandel]