Konstantinopel den 29. Januar 1917. 1 Bilag.
Hr. Udenrigsminister,
Den ungtyrkiske Regering bestræber sig uafladeligt for at faa Folk til at tro, at den har udrevet Tyrkiets Befolkning af dens uciviliserede Tilstand og bibragt den Dannelse og Oplysning, og den ophører ikke med i de herværende Dagblade at slaa til Lyd for det tyrkiske Folks foregivne Genfødelse og stor Kærlighed til Kunst, Videnskab og Industri.
Hver Dag læser man her i Bladene om Dannelsen af nye Selskaber, der skal udnytte hidtil uanede Rigdomme, gemt i Jordens Skød, om Aabningen af nye Skoler, Biblioteker og Udstillinger, om Forbedringer indenfor alle Administrationsomraader, og det ottomanske Parlament vedtager ustandseligt utallige Bevillinger paa Millioner og atter Millioner af tyrkiske Pund, der ikke eksisterer, til Foretagender, der kun ser Dagens Lys paa Papiret.
I ganske barnlig Enfoldighed tror Komitéen, at den i løbet af nogle Uger eller Maaneder kan hidføre større Udvikling og social Fremgang i Tyrkiet, end man i andre bedrestillede Lande kan fremelske ved ihærdigt Arbejde gennem Decennier, og der er ingen Grænse for det Gallimatias, man her maa læse i den officiøse Presse.
I Gaar meddelte Bladene for Eksempel, at Regeringen har besluttet i Konstantinopel at indrette en stor Malerisamling, Magen til de Samlinger, der findes i "andre store europæiske Hovedstæder."
De Mesterværker, der skal danne denne Samling, skal formentlig fremstilles af en Hurtigmaler.
Det i Stamboul udkommende Blad "Sabahi" og flere andre Blade meddeler endog i Dag, at det ottomanske Universitet nu bliver anerkendt i Udlandet. Som et Bevis herpaa fortæller de endvidere, at Nobelstiftelsens prisuddelende Korporationer for første Gang har indbudt det til at udtale sin Mening om, hvem den norske Fredspris i Aar bør tildeles, og at dets juridiske Fakultet i sit sidste Møde eenstemmigt har besluttet at indstille Hans Majestæt den tyske Kejser [Wilhelm II] til denne Æresbevisning som Verdens første Fredsforfægter.
Jeg vedlægger et Par Udklip vedrørende denne sidste sensationelle Meddelelse, hvis Rigtighed det endnu ikke har været mig muligt at faa bekræftet.
Med den mest udmærkede Højagtelse forbliver jeg, Hr. Minister, Deres ærbødigste
[Wandel]
[Bilag:]
Bilag til Ges. Nr. XXII [22] af 29/1/1917.
Fra "Hilal" af 1/2/1917:
Le prix Nobel.
Les statuts de l'Institution du prix Nobel portent que les Universités de tous les pays doivent être sollicitées à l'effet d'indiquer un candidat à ce prix parmi les professeurs da droit, de sciences politiques, d'histoire et de philosophie. Malgré cela, une pareille demande n'avait encore jamais été adressée à notre Université. C'est seulement cette année-ci que le Comité du prix Nobel a [ét ulæseligt ord] recours à l'Université ottomane, ce qui démontre qu'elle a acquis à l'étranger l'estime qu'elle méritait.
La faculté de droit de l'Université a proposé S. M. l'Empereur d'Allemagne comme candidat au prix Nobel, parce que le premier pas vers lapaix a été fait par la Quadruple-Alliance et que cette offre de paix est personnifiée par S. M. le Kaiser.
La faculté de lettre s'est ralliée à l'opinion de la faculté de droit.
Fra "Lloyd Ottoman" af 1/2/1917:
Le prix Nobel de paix.
Notre confrère le "Sabah" parlant du prix Nobel de paix dit que l'Université Ottomane a commencé à être reconnue par les pays étrangers. Le comité du prix Nobel de paix a demandé, pour la première fois, cette année à l'Université Ottomane la désignation d'un candidat pour ce prix. La faculté de droit prenant en considération que le premier pas vers la paix a été fait par la Quadruple-Alliance, a décidé de désigner comme candidat S.M. l'Empereur d'Allemagne comme le premier promoteur de la conclusion de la paix.
Le conseil des professeurs de l'Université dans sa dernière séance a unanimement approuvé la désignation de S.M. l'Empereur d'Allemagne comme candidat pour le prix Nobel de paix.