Konstantinopel, 24. Marts 1916.
Kære Hr. Udenrigsminister,
Det er stadig Spørgsmaalet [om] Fremskaffelsen af de vigtigste Levnedsmidler der i særlig Grad interesserer Befolkningen her [ét ulæseligt ord]. Det vakte derfor ogsaa stor Opsigt, da det forleden rygtedes, at Autoriteterne havde rekvireret alt det Mel, der fandtes i Hovedstaden. Det viser sig nu, at der var Bypræfekten, Ismail Djambulat [Jambulat] Bey, der rekvirerede Melet for at forhindre Generalintendanten, Ismail Hakki Pacha [Ismail Hakki Bey], der til Trods for den fornylig vedtagne Lov, som forbyder Rekvisition af Hovedstadens Levnedsmidler, vilde tage Melet til Arméen.
Rekvisitionen har foreløbig, foruden at forøge Befolkningens Frygt og Usikkerhed, haft til Følge at de herværende Importører af rumænsk Mel har annulleret deres Bestillinger i Rumænien, saaledes at Faren for Brødmangel i endnu større Omfang end nu er yderligere vokset. Det siges ganske vist, at der er Mel flere Steder i Lilleasien, men de militære Myndigheder lægger udelukkende Beslag paa Banerne, og i mange Dele af det asiatiske Tyrki er der allerede faktisk Hungersnød, særlig blandt den kristne Befolkning.
En dansk Værkmester paa en af Firmaet F. L. Schmidth [F. L. Smidth] i København bygget Cementfabrik, der er beliggende mellem Konstantinopel og Ismid, fortalte mig igaar nogle Smaatræk, der sikkert er karakteristiske for Forholdene i Provinsen. Naar der kom Mel til de to ved Fabrikken liggende Byer, hvoraf den ene er muhammedansk, men kun har ca. 1500 indbyggere, mens den anden er græsk og med ca. 5000 Indbyggere, kunde man altid være sikker paa, at den lille tyrkiske By fik 3 à 4 Gange saa meget Mel som den forholdsvis store græske By. De græske Kvinder maatte af Mangel paa Brød friste Livet ved at plukke Urter i Bjærgene. Alle Markerne i Omegnen var udyrkede – af Mangel paa Sædekorn og Arbejdskraft og af Fygt for Rekvisition; Fjerkræ og Frugter o.s.v. var tagne af de talrige indkvarterede Territorialsoldater, hvis Officerer saa igennem Fingre med og drog Fordel af alle slags Misbrug etc. etc.
Alle Armenierne i den paagældende By var deporterede, men der havde for et Par Maaneder siden passeret en Transport af armeniske Kvinder og Børn, der tvungne af Sult grædende søgte at tigge sig lidt Brød til. 2 Grækere, hvis Henrettelse har staaet omtalt i Dagbladene, var kun blevet arresterede, fordi de i sin Tid befandt sig i Nærheden af den Jernbanebro, som en Officer fra en engelsk Undervandsbaad søgte at sprænge i Luften. Det var to Arbejdere fra Fabrikken, som sikkert ikke havde haft med Spionage at gøre.
–Forleden bekendtgjorde Myndighederne her at man nu kunde faa Petroleum udleveret til en forholdsvis billig Pris, men da den fattige Del af Befolkningen, der hurtigt strømmede til, kom med deres tomme Petroleumsdunke, for at faa dem fyldt, gav man dem ikke Petroleum, men man rekvirerede deres Dunke, som Militæret har Brug for til Befæstningsarbejderne, fordi man mangler Sække til at fylde Jorden i. Det er under saadanne Forhold intet Under, at Befolkningen ser mørkere og mørkere paa Situationen og bliver mere og mere utilfreds.
Deres hengivne
C. E. Wandel.