1916-12-08-DK-001

1916-12-08-DK-001

Dansk :: da de en

Home: www.armenocide.net
Link: http://www.armenocide.net/armenocide/armgende.nsf/$$AllDocs/1916-12-08-DK-001
Source: DK/RA-UM/Gruppeordnede sager 1909-1945. 139. D. 1, ”Tyrkiet - Indre Forhold”. Pakke 1, til 31 Dec. 1916
Edition: Danish diplomatic sources
Departure of telegram: 12/08/1916
Arrival of telegram: 12/23/1916
Embassy/consular serial number: Nr. 169
Last updated: 04/01/2012

Ministerresident i Konstantinopel (Carl Ellis Wandel) til Udenrigsministeren (Erik Scavenius)

Rapport

Nr. 169
Konstantinopel, 8. December 1916.

Fortrolig.

Herr Udenrigsminister,

Det Ottomanske Parlament har nu snart været samlet i 4 Uger, uden at Diplomaterne kan faa at vide, hvad der foregaar.

Skønt vi har betalt Referaterne, modtager vi dem ikke, og hver Gang, jeg sender Bud efter dem, faar jeg et undvigende Svar.

Først sagde man, at de vilde snart blive sendt, derefter at Regeringen tilbageholdt dem, og da jeg indvendte at Møderne jo ikke var hemmelige, sagde man, at det var ogsaa af Mangel paa Papir, at de ikke var blevet udsendt.

Og som det gaar med mig, gaar det ogsaa mine Kolleger, der ikke tillægger Parlamentet nogen Betydning.

Skønt han ikke var forhindret, var Doyen for det diplomatiske Korps, den østrigske Ambassadør [Johann Pallavicini], for Eksempel ikke engang tilstede ved Aabningsmødet, og jeg hører paa anden Haand, at han har udtalt, at en Ambassadør bør ikke ved sin Nærværelse godkende en saadan Komedie, som det tyrkiske Parlament nu er.

Bladenes Gengivelser af Krigs- og Udenrigsministerens Taler, som jeg i Reglen indsender, stammer derfor heller ikke fra Referaterne; det er officielle Oversættelser paa Fransk som Regeringen sender til Bladredaktionerne, der ikke faar at vide, om de har givet Anledning til nogen Debat.

Efter hvad jeg hører kan imidlertid ingen Dissens komme til Orde i Deputeretkamret, og det er kun i Senatet, at der findes nogle Medlemmer, der ikke er bange for at sige deres Mening.

Saavel den i mine tidligere Indberetninger omtalte Senator, Ahmed Riza Bey, ("den eneste virkelige Ungtyrk") som den forhenværende Krigs- og Marineminister, Mahmoud Bey [Mahmud Chevket bey], der kalder sig Prins af Tchuruksou, har i de sidste Dage opponeret ret skarpt i Senatet, baade for saa vidt angaar Tyrkiets Opsigelse af Pariser- og Berlinertraktaterne [fra hhv. 1856 og 1878] som mod Maaden, paa hvilken Bevillingerne til Krigsministeriet bliver anvendt.

Debatten skal, siges det, endog igaar være udartet til en slem Skandale, der endte med, at Krigsministeren [Enver Pasha] erklærede, at han ikke vilde nedlade sig til at svare paa de fremkomne Insinuationer, og i Regeringskredsene lader man sig nu forlyde med, at det er rent personlige Bevæggrunde, der gør sig gældende hos begge de ovennævnte Talere.

Ahmed Riza Bey vil være Formand i Senatet i Stedet for den senile Rifaat Bey, siger man, og Mahmoud Pacha vil hævne sig, fordi Enver Pacha har udvirket, at han er blevet afskediget fra sin Stilling i Hæren.

De Udtalelser, den russiske Premierminister [dvs. Boris Stürmer eller Alexander Trepov] er kommet med i Dumaen om Ententemagternes Overenskomst af 1915 vedrørende Konstantinopel og Stræderne, har den herværende Regering straks taget til Indtægt.

Udenrigsministeren [Halil Bey] siger, at nu maa enhver kunne indse, at Tyrkiet var nødt til at gaa med Centralmagterne, og naar man indvender, at denne Overenskomst maaske ikke vilde være kommet i Stand, hvis Tyrkiet var forblevet neutralt, svarer han i fortrolige Samtaler, at han ved med Bestemthed, at England allerede opgav sin traditionelle Politik i Tyrkiet efter Balkankrigen, da det mente at have Bevis for, at det var blevet saa svagt, at det ikke længere var muligt at bevare dets Integritet, og at England derfor stod sig ved at resignere og sælge Konstantinopel saa dyrt som muligt til Rusland.

England vilde maaske nok under Krigen, hvis Tyrkiet var forblevet neutralt, have givet sig Udseende af at beskytte det, siger Ministeren, men ved Fredsslutningen vilde det have kastet Masken.

Med den mest udmærkede Højagtelse forbliver jeg, Hr. Minister, Deres ærbødigste
[Wandel]