1917-08-05-DK-002

1917-08-05-DK-002

Dansk :: da de en

Home: www.armenocide.net
Link: http://www.armenocide.net/armenocide/armgende.nsf/$$AllDocs/1917-08-05-DK-002
Source: DK/RA-UM/Gruppeordnede sager 1909-1945. 139. D. 1, ”Tyrkiet - Indre Forhold”. Pakke 2, fra Jan. 1917 – 1. Jan. 1919
Edition: Danish diplomatic sources
Departure of telegram: 08/05/1917
Arrival of telegram: 08/16/1917
Embassy/consular serial number: No. 124
Last updated: 03/23/2012

Ministerresident i Konstantinopel (Carl Ellis Wandel) til Udenrigsministeren (Erik Scavenius)

Rapport

No. 124
Konstantinopel, den 5. August 1917.

Fortroligt.

Hr. Udenrigsminister,

I Anledning af det i min ærbødigste Indberetning No. CXXI [121] af 2.ds. omtalte af den tyske Oberst, tyrkiske General Weitmann [Weidtmann Pasha], udsendte Cirkulære har jeg søgt yderligere Oplysninger om Forholdene i de tyrkiske Soldaterdepoter, hvis Tilgang nu bestaar af det Mandskab, der i Krigens første Aar havde købt sig fri for Militærtjeneste.

Depot-Regimenterne bestaar, lader det til, i Reglen af tre – sommetider af fire – Batailloner, hver paa fire Kompagnier.
Kompagnierne bestaar af fra 300 til 800 Mand, og der findes for Tiden i hele Riget 17 Depot-Regimenter, saaledes at dets samlede Reservemandskab i alt kan anslaas til 110.000 à 120.000 Mand.

Tre af disse Regimenter, af hvilke et har fire Batailloner, befinder sig her i Konstantinopel.

Det Mandskab, der bliver indrulleret i Depot-Regimenterne, bliver i Reglen allerede efter 6 Ugers Uddannelse sendt til Fronterne i Syrien og i Mesopotamien.

Under deres Ophold i Depot-Regimenterne bliver Soldaterne daarligt ernæret. De faar dagligt 700 Gram daarligt Brød udleveret pr. Mand og pr. Dag, og dette Brød er som oftest deres eneste Føde, hvorfor de er ret afkræftede.

I de sidste Dage har de herværende Depoter til Fronten i Mesopotamien maattet afgive Mandskab, der endnu ikke havde gennemgaaet de reglementerede 6 Ugers Øvelser.

Rømningerne fra Depoterne er for Tiden her i Konstantinopel ikke saa talrige, som de var, da jeg sidst indberettede om disse Forhold, og da de Indkaldte troede, at Krigen kun vilde blive af kort varighed, thi Soldaterne indser, at i det europæiske Tyrki vil de ikke saa let kunne holde sig skjulte, indtil der bliver sluttet Fred.

I Provinserne, hvor Desertørerne kan søge Tilflugt i Bjergene og ernære sig af at plyndre Landsbyerne, vedbliver Rømningerne derimod i uformindsket Omfang, og en for nylig hertil fra Konia ankommen tyrkisk Officer siger mig, at han anslaar Antallet af de Desertører, der for Tiden findes i Bjergene mellem Konia og Smyrna til 40.000 à 45.000 Mand, der er undsluppet dels under Transporten ad Jernbanen til Fronten, dels fra Koncentrationsstederne og Depoterne.

Med den mest udmærkede Højagtelse forbliver jeg, Hr. Minister, Deres ærbødigste
[Wandel]