Konstantinopel, den 7. August 1918.
Fortrolig.
Hr. Udenrigsminister,
"Ikdam" bragte i Forgaars den overraskende Meddelelse at den af de tyrkiske Myndigheder under Krigen deporterede armeniske og arabiske Befolkning snart vil blive sendt tilbage til de Steder i Riget hvor den hører hjemme, og det forlød samtidig, at den i saa Henseende trufne menneskekærlige Bestemmelse skyldtes et Ønske, som den nye Sultan [Mehmet 6] skal have gjort gældende, efter den opsigtsvækkende Audiens, i hvilken han forleden Dag modtog Lederen af Oppositionen i Senatet, Ahmed Riza, der som indberettet allerede ved flere Lejligheder har talt de ikke-tyrkiske Folks Sag i det ottomanske Parlament.
Den Omstændighed at det var "Ikdam", der kunde bringe den første Meddelelse om denne vigtige Beslutning, før "Tannine" havde faaet Tid til at forberede den offentlige Mening og bortforklare Regeringens nye tilsyneladende inkonsekvente Holdning i Sagen, blev, hører jeg, ogsaa opfattet i Stambul som et Tegn paa at den var blevet paatvunget Ministeriet af Kronen, trods den Skade Pachaerne Talaat og Envers Prestige og Indflydelse let kan lide derved, og deres Venner var aabenbart endnu i Gaar heller ikke i Stand til at bringe den i Overensstemmelse med den Maade, paa hvilken disse 2 Ministre hidtil har søgt at løse de armeniske og arabiske Spørgsmaal.
Som Grund til de omfattende Deporteringer angav Regeringen nemlig som bekendt i sin Tid bl. a. at Hensynet til Rigets Sikkerhed og Krigsstyrke set fra et Militært Standpunkt ubetinget gjorde dem nødvendige, og H. H. Talaat Pacha har senere altid bestemt nægtet at tage sentimentale Hensyn, naar det blev henstillet til ham at mindre de energiske Forholdsregler, ved Hjælp af hvilke han og Enver Pacha under Krigen stadig har sørget for at komme alle eventuelle separatistiske Bevægelser i Forkøbet.
Regeringens Modstandere hævdede derfor ogsaa straks at den ny Beslutning paa en eklatant Maade desavouerede dens hidtidige Politik, som den mener var uforsvarlig, unødvendig og upolitisk.
Storvezirens [Talaat Pasha] fortrolige Forklaring i Komitéen, saaledes som den er kommet mig for Øre i Dag, skal imidlertid gaa ud paa at Porten maa ændre sin Politik for saa vidt angaar det armeniske Spørgsmaal, naar den ikke kan forhindre at der foreløbig bliver oprettet et uafhængigt Armenien i Kaukasus.
Regeringen haaber, hører jeg, at det lille uafhængige Armenien i Betragtning af det ringe Indbyggertal, det vil faa, vil vise sig ikke at være levedygtigt, naar den blot sørger for at det ingen større Tilvækst faar ved indvandring af ottomanske Armeniere fra Tyrkiet, indenfor hvis Grænser den derfor i Fremtiden maa tilstaa den taalelige Livsvilkaar paa deres Hjemsteder, til hvilken de endnu føler sig knyttet, og til hvilken man af den Grund nu vil tillade dem at vende tilbage, for at de ikke skal udvandre efter Krigen og muliggøre Dannelsen af en stærk armenisk Stat.
Om hvorledes Regeringen officielt vil forklare Beslutningen, og om hvorledes den overhovedet vil forklare den for Arabernes Vedkommende, uden at denne Anseelse tager Skade, derom har jeg derimod endnu intet hørt.
Med den mest udmærkede Højagtelse forbliver jeg, Hr. Minister, Deres ærbødigste
[Wandel]