1917-12-20-DK-001

1917-12-20-DK-001

Dansk :: da de en

Home: www.armenocide.net
Link: http://www.armenocide.net/armenocide/armgende.nsf/$$AllDocs/1917-12-20-DK-001
Source: DK/RA-UM/Gruppeordnede sager 1909-1945. 139. D. 1, ”Tyrkiet - Indre Forhold”. Pakke 2, fra Jan. 1917 – 1. Jan. 1919
Edition: Danish diplomatic sources
Departure of telegram: 12/20/1917
Arrival of telegram: 01/07/1918
Embassy/consular serial number: Nr. 175
Last updated: 01/15/2014

Ministerresident i Konstantinopel (Carl Ellis Wandel) til Udenrigsministeren (Erik Scavenius)

Rapport

Nr. 175
Konstantinopel, den 20. December 1917.

Fortroligt.

Hr. Udenrigsminister,

I det Ottomanske Parlament taaler den ungtyrkiske Regering som Regel ingen virkelig Diskussion, da den ikke ønsker at give Befolkningen et Indblik i Sagerne.

Meningsudvekslinger mellem de tyrkiske Politikere finder Sted i Komitéens hemmelige Møder, og det offentlige Ordskifte i Kamrene har kun et Skin af Sandhed.

Naar en Sag kommer i Parlamentet, er det som oftest en ren Formssag. Den er forlængst afgjort i Komitéen.

En Undtagelse fra denne Regel sker dog nu og da i Senatet, blandt hvis Medlemmer der findes nogle Mænd, der staar saa højt i den almindelige Anseelse, at de undgaar disciplinær Straf, naar de en enkelt Gang tager Bladet fra Munden og siger deres Mening uforbeholdent.

En af disse Mænd er den i mine Depecher i Fjor flere Gange omtalte Senator, Ahmed Riza, - "den eneste virkelige Ungtyrk", der ogsaa i Aar under Parlamentets nuværende Samling paa en Maade, der tjener ham til stor Ære, har gjort sig bemærket ved sin Frimodighed, og som - hvad mere er - har formaaet at sætte igennem, at hans udtalelser i Senatet i nogen Grad bliver gengivet i den officielle Tidende, der ganske vist ikke kommer Befolkningen i Hænde, men som man dog ikke kan forhindre Gesandtskaberne i at forskaffe sig.

Gengivelser af disse Udtalelser finder, saa vidt det er mig bekendt, aldrig Vej til Dagspressen, hverken her eller i Udlandet, og jeg finder det derfor interessant at omtale dem, naar der er Anledning dertil, saaledes som Tilfældet er netop i disse Dage.

I Senatets Møde den 29. Oktober d. A. fremkom Ahmed Riza for Eksempel med forskellige Udtalelser, der belyser den Maade, paa hvilke de tyrkiske Myndigheder under Krigen har behandlet den arabiske, armeniske og græske Befolkning i Tyrkiet, og om hvilken der ellers sjældent fremkommer authentiske Oplysninger, fordi den altid bliver omgivet med den største Hemmelighedsfuldhed og offentligt dementeret ved enhver given Lejlighed, saaledes at man ofte ikke ved, hvad man skal tro.

I September 1915, Dagen før Parlamentets Sammentræden, udstedte den ungtyrkiske Regering en provisorisk Lov, som den aldrig har vovet at forelægge Kamrene til Godkendelse, og som for store Dele af Befolkningens Vedkommende har ført til fuldstændig Spoliation.

Ved denne Lov fik Myndighederne Fuldmagt til at foretage Likvidation af den saakaldte "Forladte Formue", d.v.s. af de fra deres Hjemsted fjernede Araberes, Armenieres og Grækeres faste Ejendomme, Løsøre, Gæld og Tilgodehavende, med hvilke de senere har handlet ganske arbitrært.

I det paagældende Møde indbragte Regeringen ikke desto mindre et Forslag, der nærmest tager sig ud som et Komplement til denne Lov, og i hvilket den forlangte en Bevilling paa ca. 2 Millioner Piastre til "Bevaringen af den bemeldte Formue".

Diskussionen, i hvilken Ahmed Riza og hans Gruppe (Orkhan Bey, General Mahmoud Pacha og Damid Ferid Pacha [Damad/Damat Ferid Pasha]) deltog, er værd at læse.

Orkhan Bey begyndte med at sige, at da den provisoriske Lov om den "Forladte Formue" endnu ikke var blevet forelagt Senatet og billiget af dette, kunde det, ved at bevilge det forlangte Beløb, give det Udseende af at billige en Lov, det endnu ikke havde set.

Præsidenten forsikrede, at dette ikke vilde blive Tilfældet.

Derefter tog Ahmed Riza Ordet:

"Hvorfor forlanger man denne Bevilling? Det siges, at det er for at bevare den saakaldte "Forladte Formue". Men hvad er en "Forladt Formue"? Er det Læsøre eller fast Ejendom? Hvis det er Løsøre, er den, efter hvad der er blevet os meddelt, dels blevet røvet, dels solgt af Regeringen og paa den Maade ganske blevet omsat i rede Penge. Men dertil behøves der hverken Kommission eller Penge.

Og hvis Bevillingen forlanges for at bevare faste Ejendomme, hvori mon da disse bestaar; i Marker, Huse o.s.v. Men de lokale Myndigheder er der jo netop for at bevare og beskytte Befolkningens Ejendele. Efter hvad vi hører, er Huse, ja endog store Bygninger, blevet ødelagt og plyndret, Dørene og Vinduerne fjernede, og i denne sørgelige Tilstand henstaar de. Andre er blevet okkuperet. Hvad mener man med at ville bevare dem?

Jeg kunde ogsaa ønske at vide, hvad man mener med Udtrykket "Forladt Formue". Vi tager jo et Ansvar ved at acceptere et eller andet Udtryk. Efter min Mening betyder Udtrykket "Forladt Formue" en Formue, der er blevet forladt, efterladt. Imidlertid har ingen af egen fri Vilje efterladt sin Formue. Vi maa finde et passende Udtryk og sige rent ud "Lov til Bevarelse af de Armenieres, Grækeres og Araberes Ejendele, der af politisk Nødvendighed er blevet fjernet fra deres Hjem". Udtrykket "Forladt Formue" er ikke nøjagtigt, og Senatet bør ikke acceptere et saadant unøjagtigt Udtryk. I Virkeligheden er Befolkningen blevet forjaget fra deres Hjem og bortført med Vold, og deres Ejendele er blevet ladt tilbage.

Denne Fremgangsmaade er ogsaa i Strid med Grundloven. Thi Forfatningen tilsikrer alle deres Ejendeles Ukrænkelighed. Jeg maa gaa videre og sige, at hvis der i et Land ikke eksisterer Ejendomsret, eller denne Ret ikke er sikret, eksisterer der heller ingen Regering. Hvis de, der er blevet deporteret og forjaget, havde en Ejendomsret, er denne Ret nu blevet undertrykt.

Ganske vist hævder Regeringen, at den har haft Ret til at handle saaledes. Da jeg endnu ikke har undersøgt dette Forhold i sin Helhed, kan jeg ikke i Øjeblikket udtale mig bestemt herom. Regeringen offentliggør ud fra sit Synspunkt Brochurer. Lad os gaa ud fra, at hvert Ord i disse Brochurer er fuldstændigt rigtigt. En Del af Armenierne og Grækerne kan meget vel, som Regeringen siger, have været Forrædere. Dem finder man blandt Tyrkerne og blandt Kurderne, saavelsom blandt Armenierne. Men Loven fastsætter en Straf for Forræderne, Forbryderne. Man henretter dem; men man deporterer eller dræber aldrig Familierne eller berøver dem deres Formuer. Dette er det rene Rædselsherredømme."

Præsidenten mente, at alt dette først kunde siges, naar den omtalte Lov var kommet til Senatet.

Ahmed Riza svarede: "Men Loven kommer ikke. Man forelægger os en anden Lov, der tager Sigte paa den, og derfor er jeg nødt til at tale. Fremgangsmaaden med den "Forladte Formue" er ikke helt blevet forstaaet her, og jeg skal derfor ikke gaa videre. Men jeg ønsker at vide, hvor de Penge skal anvendes, som man forlanger. Der tales om en Bevarings-Administration. Hvilken Administration, hvilken Bevaring?"

Chukri Pacha, Medlem af Senatets Finanskommission, svarede hertil: "Der er blevet nedsat Kommissioner til at bevare de omtalte faste Ejendomme, og den forlangte Bevilling er bestemt til disse Kommissioner. De sælger naturligvis den Del af Løsøret, som ikke kan holde sig i længere Tid, og Administrerer de faste Ejendomme."

Ahmed Riza: "Er De vis paa, at det forholder sig saaledes?"

Chukri Pacha: "Ja, saa vidt jeg ved. Beløbet skal tages af Budgettet og ikke af Indtægterne af de faste Ejendomme. Med hensyn til udtrykket 'Forladt Formue' er Senatets Finanskommission ikke i Stand til at komme med Forklaringer herom."

Præsidenten bemærkede hertil, at da Senatet forrige Aar havde akcepteret denne Benævnelse, syntes han, det vilde være besynderligt ikke at akceptere den i Aar.

Ahmed Riza sagde, at han ikke havde akcepteret den forrige Aar og heller ikke havde i Sinde at gøre det denne Gang. Det, han for øvrigt særligt vilde protestere imod, var den omstændighed, at den provisoriske Lov om den "Forladte Formue" endnu ikke var kommet til Senatet.

Efter dernæst at have spurgt, om den var sendt til Parlamentet, hvilket bekræftedes af Præsidenten, fortsatte han: "Et Lovforslag om en eller anden Bevilling forelægges straks Forsamlingen, men hvorfor kommer Loven om den egentlige Organisation ikke? Der er den Lov, jeg ønsker. Vi maa vide, at Formuerne ikke er tabt, at de henstaar for senere at blive overgivet til de retmæssige Ejere, og disse ikke alle er døde. Man foreslaar os nu at vedtage dette Bevillingsforslag uden at vise os Hovedloven. Jeg synes ikke, at dette er rigtigt."

Præsidenten oplyste, at den nævnte Lov er blevet forelagt Deputeretkamret, men at den paa Grund af det store Arbejdsstof endnu ikke er blevet behandlet, og at Senatet som Følge deraf ikke havde noget at bebrejde Regeringen.

Et Medlem af Senatets Kommission, Mahmoud Pacha, udtalte sin fulde Tilslutning til Ahmed Riza Bey. Sidste Aar havde han stemt mod de herhen hørende bestemmelser. Denne Gang havde han gjort det samme i Kommissionen og vilde ogsaa gøre det i Senatet.

Endnu et Medlem af Senatet, Damad Ferid, der som ovenfor nævnt, ligesom Mahmoud Pacha, hører til samme Gruppe som Ahmed Riza Bey, udtalte sig i samme Retning. Ogsaa han havde forrige Aar modsat sig Benævnelsen "Forladt Formue" og vilde ogsaa nu stemme mod Bevillingen.

Til Slut gentog Ahmed Riza, at man nu i et Aar havde ventet paa den provisoriske Lov om den "Forladte Formue", men at den endnu ikke var kommet.

Det foreliggende Lovforslag blev derefter vedtaget.

Med den mest udmærkede Højagtelse forbliver jeg, Hr. Minister, Deres ærbødigste
[Wandel]