Konstntinopel, 21. September 1915.
Hr. Udenrigsminister,
I min Indberetning Nr. CXXII [122] af igaar omtalte jeg det forleden stedfundne mislykkede Attentat paa Enver Pacha. Dette Attentat er ikke det eneste, der i den allersidste Tid har fundet Sted paa Komitéens Mænd. Jeg erfarer fra sikker Kilde, at Guvernøren i Adrianopel, Hadji Adil Bey, fornylig ogsaa har været Genstand for et Attentat. Paa en Køretur i Adrianopel dræbtes Guvernørens Søn, der var i samme Vogn som Faderen, mens Hadji Adil Bey selv kun blev ubetydelig saaret. Nogle Dage efter kom han her til Hovedstaden, hvor han blev modtaget i Audiens af Sultanen.
Attentatet har sin Betydning, fordi Hadji Adil Bey er ét af Komitéens mest indflydelsesrige Medlemmer, der, da han i sin Tid opholdt sig i Hovedstaden, spillede en stor Rolle i Komitéens daglige Ledelse.
Jeg har tidligere omtalt to Attentater, der i Slutningen af 1914 og Begyndelsen af dette Aar fandt Sted mod Talaat Bey, men skal her atter gøre opmærksom paa dem, fordi disse 2 Attentater i Forbindelse med de to ovenfor nævnte nylig stedfundne Attentater viser, at Komitéens Mænd stadig er udsatte for at falde som Ofre for den Misfornøjelse, de har vakt i visse Kredse af Befolkningen.
Der er Grund til at Tro, at de 4 Attentater, der er kommet til min Kundskab, ikke er de eneste foretagne. Der sker meget her i Tyrkiet, som for bestandig bliver skjult, og man har vist Lov til at antage, at de nævnte Attentater snarere kun er enkelte Udslag af en Række endnu i det skjulte Arbejdende Sammensværgelser mod Regeringen.
Med den mest udmærkede Højagtelse forbliver jeg, Hr. Minister, Deres ærbødigste
[Wandel]